Skip to main content

Håndbold for piger


Logo
SPORTSEFTERSKOLEN SINE

Håndbold for piger 🤾‍♀️

Følg med på Instagram

Håndboldpigelinjen på SINE

På SINEs håndboldpigelinje bliver du en del af et ambitiøst og engageret træningsmiljø, hvor vi hver dag stræber efter at udvikle os – både som spillere og som mennesker.

Vi forventer, at du møder op motiveret og klar til at give dit bedste, og til gengæld får du chancen for at udvikle dig som håndboldspiller.

Vi har fokus på din personlige udvikling, og gennem målrettet og individuel træning sikrer vi, at du oplever fremgang i løbet af året.

Vi udfordrer dig både teknisk, taktisk og mentalt, så du får de kompetencer, der skal til for at løfte dit talent til et nyt niveau.

Daglig træning

På håndboldlinjen træner vi 5 gange om ugen – 4 gange i hallen og 1 gang med superviseret fysisk træning. Derudover forventer vi, at du har yderligere 1-2 styrkepas.

I hallen arbejder vi med både holdspil og individuelle færdigheder. Din personlige udvikling er i fokus, og vi bruger tid på at finpudse de tekniske detaljer, der gør forskellen på banen – som bl.a. kan være skudformer, finter, forsvar.

Træningen veksler mellem positionsspecifik, teknisk, taktisk og spilbaseret træning, så du hele tiden bliver udfordret og udvikler dig som spiller.

For de mest talentfulde tilbydes der desuden træning ud af huset, hvor du får mulighed for at træne med nogle, der kan have mere fysik og derved kan blive matchet på højt niveau.

Årets højdepunkter

Et år på pigernes håndboldlinje er fyldt med sjove og spændende ting. Når vi starter skoleåret, har vi en opstartsweekend, hvor vi hygger, træner og spiller træningskampe. Derudover har vi linjedage og linjeture, hvor vi laver mange forskellige ting. Det kan være et klubbesøg og en snak med gamle elever, eller det kan være kampe i den danske liga eller sågar landskampe i Boxen.

De mange busture til kampene og alle de gode træninger i hallen er også noget eleverne fremhæver.

Vores sæson slutter med Efterskole DM, hvor vi kæmper for at vinde over de andre efterskoler i Danmark.

Efter endt sæson og når vejret bliver godt, bruges noget af tiden til at dygtiggøre sig indenfor Beach håndbold. Vi træner i sandet 1-2 gange i ugen og spiller nogle weekendstævner.

https://www.youtube.com/watch?v=NQKjgfcOhXA&t=1s

Sportsrejse på håndboldlinjen

Fra skoleåret 2027/28 tager håndboldpigerne med stor sandsynlighed på sportsrejse til Italien!

Først går turen til Verona, hvor vi skal træne, spille kampe og møde jævnaldrende italienske håndboldpiger. Derefter går turen til Bolzano, hvor der venter forskellige oplevelser med et håndboldakademi og kampe mod lokale klubber.

Rejsen kombinerer sportslige udfordringer, kulturelle indtryk og stærke fællesskabsoplevelser – og giver unikke oplevelser i mødet med italienske studerende og en håndboldkultur, der er inde i en rivende udvikling.

Vores forventninger

Vi forventer, at du møder op med lyst til at udvikle dig – både som menneske og som håndboldspiller. Du skal brænde for håndbold, være klar til at træne hver dag og tage ansvar for din egen udvikling. Vi vil gerne have dygtige og dedikerede spillere, der tør forfølge en drøm. Vi forventer, at du bidrager til fællesskabet, støtter dine holdkammerater og er en del af det stærke sammenhold, der kendetegner SINE.

Vores værdier – nærvær, ambition, sammenhold og ordentlighed – er grundlaget for alt, hvad vi gør.

Keepertræning

Målrettet udviklingsmiljø for håndboldkeepere på SINE

På SINE arbejder vi målrettet på at skabe et stærkt og udviklende miljø for håndboldkeepere, der ønsker kontinuerlig træning, sparring og personlig udvikling.
Vi sætter løbende nye initiativer i gang for at styrke vores keepermiljø, hvor det vigtigste er lysten til at yde en fokuseret træningsindsats og udvikle sig som målmand.

Kontakt
Vil du høre mere om keepertræningen på SINE, er du velkommen til at kontakte:
Jean Callesen – jc@sine.dk

Som keeper på SINE vil du blandt andet opleve:

  • To ugentlige keepertræningspas med fokus på teknik, taktik, mental styrke og målmandsspecifikke færdigheder
  • Videokorrektion og evaluering i forbindelse med både træning og kampe
  • Løbende udviklingssamtaler, hvor vi følger op på individuelle mål og fokusområder
  • Alternative træningspas i særlige omgivelser – fx varme, sand eller vand – for at udfordre og udvikle dig som keeper
  • Gæstetrænere, der bidrager med nye perspektiver og inspiration
  • Styrketræning for keepere, superviseret og målrettet med øvelser og programmer tilpasset den enkelte

Målmandstræningen er et supplement til den daglige håndboldtræning på linjen.

Keepercamp afholdes altid lørdag i uge 41

Fokus på dig som håndboldkeeper

På Sportsefterskolen SINE får du en hel dag kun med fokus på dig som håndboldkeeper, og den træning, der kan give lidt ekstra!

Dagen byder på et spændende program, hvor du kommer igennem en masse øvelser, der også vil kunne bruges hjemme i klubberne.

Keepercampen er for både piger og drenge, som spiller U13- og U15-håndbold, og der er normalt deltagere fra det meste af landet. Træningen afholdes i Klosterhallerne, og frokosten serveres på Sportsefterskolen SINE.

Læs mere om Keepercamp

Hvad siger de tidligere elever?
Pil

Jeg husker min tid på SINE som værende fremragende. Det var et år fyldt med de fedeste oplevelser, og det har givet mig meget med i bagagen efterfølgende. Både personligt og håndboldmæssigt har jeg udviklet mig. Jeg har fået venskaber for livet samt meget et år, hvor jeg er blevet presset og rykket nogle grænser, som jeg her efterfølgende er sindssygt glad for.
Min tid på SINE var noget helt specielt og jeg kan stærkt anbefale det til alle og enhver som søger udfordringer og venskaber for livet.

Emma Friis15/16 elev

På sportsefterskolen har jeg i den sportslige del udviklet mig helt enormt, og en stor del ligger i det at tage ejerskab over sig selv, sin egen træning og udvikling. Og med enormt dygtige træner har dette været muligt, de både hjælper og støtter, men giver også en frihed til at udforske.
Derudover er mine kompetencer generelt bare steget, gennem de mange træninger, hvor der både er mulighed for hjælp i de nørdede ting, men også i det store sammenspil. Sine har givet mig selvdisciplin/ansvarsbevidsthed og har i det hele dygtig gjordt mine evner på banen.

Johanne Persson24/25 elev

På SINE, var der virkelig styr på tingene. Fem gennemtænkte træninger ugentligt med fokus på forskellige temaer til hver træning. Som keeper, var der også lagt en ekstra målmandstræning ind hver mandag sammen med drenge keeperne. Derudover er trænerne også utrolig dygtige og nærværende med spillerne, og sikrer også den individuelle udvikling.
Uden tvivl det bedste år i mit liv, takket være nogle skønne trænere, der sørgede for et fantastisk træningsmiljø men også et topklasse fællesskab sammensat af nogle uforglemmelige holdkammerater.

Emilie Rosendahl24/25 elev

Udforsk vores camps

Hvis du er nysgerrig efter, hvordan det er at være efterskole-elev på Sportsefterskolen SINE, så er én af vores camps lige noget for dig. Her vil du prøve, hvordan det er at deltage i linjetræningen sammen med nogle kammerater, der brænder ligeså meget for sport, som dig. Det er næsten som at gå rigtigt på efterskole – bortset fra, at der ikke er almindelig skolegang.

Sports

CAMP

LÆS MERE

Læs mere om Sports camp

International

ELITE CAMP

LÆS MERE

Læs mere om International Elite camp

Håndbold

KEEPER CAMP

LÆS MERE

Læs mere om håndbold keeper camp

SINE

FAMILIECAMP

LÆS MERE

Læs mere om håndbold keeper camp

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget trænes der i løbet af en uge?

Vi træner hver dag. Vi har 4 halpas, 1 superviseret løbe- og styrketræningspas. Derudover har de som minimum 1 styrketræningspas, som eleverne selv er ansvarlige for at planlægge i forhold til deres skema.

Hvordan bliver jeg optaget?

Du udfylder optagelsesformularen på hjemmesiden, og ansøger om optagelses på SINE i det pågældende år, I tænker.

Hvornår kan jeg komme på besøg på skolen?

Du kan besøge skolen til vores besøgsaftener, efterskolernes dag og efterskolernes aften. På hjemmesiden vil det fremgå, hvilke datoer de respektive arrangementer er. Såfremt det ikke passer ind i kalenderen, så er I velkommen til at skrive til so@sine.dk for muligheder.

Hvor mange hold har I?

Vi har 3 hold på håndboldpigelinjen. Hold 1 og 2 deltager i DHF-turnering, som man kender fra de hjemlige klubber.

Hold 3 er tilmeldt Efterskoleturneringen (2.div), hvor vi møder andre efterskoler på samme niveau.

Hvor mange er I på linjen?

Vi er omkring 44 elever på linjen hvert år.

Hvad gør I for det sociale?

Vi har stort fokus på det sociale, så alle på linjen lære at kende hinanden på kryds og tværs. Vi har i opstarten en SINE-weekend med træningskampe, samtaler og sociale aktiviteter. Vi har en linjetur, en linjedag og vi fejrer fødselsdag hver måned.

Hvilke rejser er der?

Vi har en fælles skitur og en sportsrejse for håndboldlinjen.