Skip to main content

Fodbolddrenge


Logo
SPORTSEFTERSKOLEN SINE

En hyldest til fællesskabet 🌟

Følg med på Instagram

Fodbolddrengelinjen på SINE

Fodbolddrengelinen på Sportsefterskolen SINE er for dig, der brænder for fodbold og vil tage dit spil til næste niveau.
Vi har træning med høj intensitet og fokus på både din personlige og sportslige udvikling.

Vi træner fem gange om ugen med træningspas på op til 90 minutter, hvor kvalitet og engagement er i centrum.
Vores dedikerede og veluddannede trænere har erfaring fra de øverste licensmiljøer i Danmark, og vi råder over faciliteter, der sikrer optimale træningsforhold året rundt.

Daglig træning

Træningen på SINE tager udgangspunkt i vores spillestil, hvor vi uddanner fodboldspillere, der tager initiativ – både med og uden bold. Vi stiller krav til hinanden og arbejder ud fra et fælles ønske om at blive bedre hver dag.
Energi, ambitioner og fællesskab er nøgleord i vores træningsmiljø.

Når du kommer på SINE, så bliver du en del af et unikt træningsmiljø, hvor der både er fokus på at kunne præstere nu og her, men også på at kunne udvikle detaljerne i dit spil over tid.

Indholdet i træningen er varieret, og du vil i løbet af træningsugen deltage i både hold- og spillestilstræninger, individuel positionsspecifik træning og styrketræning i skolens eget fitnesslokale, hvor der arbejdes med skadesforebyggende træning og individuel fysisk udvikling.

Spillernes kondition og fysiske udvikling bliver også regelmæssigt testet gennem skoleåret, så du hele tiden kan følge din udvikling, ligesom dine hjemmekampe bliver optaget med VEO.

På SINE bliver du en del af et miljø, hvor du kan udvikle dig både som spiller, holdkammerat og menneske.

Samarbejdespartnere

Forløb i Sønderjyske Fodbold

SINE er stolte af at være samarbejdspartner med Sønderjyske Fodbold.

Fodbolddrenge linjen har et formaliseret samarbejde med Sønderjyske Fodbold, hvor de dygtigste af vores elever får muligheden for at komme i træningsforløb hos Sønderjyske Fodbolds U17 ligahold.

I samarbejde med Sønderjyske Fodbold arrangerer vi både et træningsforløb i efteråret og foråret. Begge træningsforløb strækker sig over flere uger.

Årets højdepunkter – Kampe og turneringer

Kampgaranti: Når du bliver en del af SINEs fodboldlinje, så er du også garanteret at spille min. 15 kampe. At repræsentere SINE på hjemmebane foran 300 tilskuere er en unik oplevelse, som alle, der passer deres træning, fortjener.

SKOLELIGA 1: SINE er repræsenteret i den bedste efterskole række, hvor vi spiller mod de bedste efterskoler i Danmark.

DBU U17 liga 1: Vi deltager også i den højeste række i DBU Jylland og DBU Fyn regi – U17 Liga 1. Her spiller vi mod klubhold, der er repræsenteret i licenssystemet.

DM for efterskoler: Vi deltager i regional kvalifikation i efteråret, og selve DM-stævnet ligger i maj. Udover regelmæssig deltagelse ved DM finalestævnet, og en lang række af semifinalepladser gennem årene, er det også lykkedes SINE at vinde DM.

Serie A: En regional turnering for efterskoler – både forår og efterår – hvor vi spiller mod en række skoler fra det Syd- og Sønderjyske.

Træningskampe: I løbet af året arrangerer vi også en del træningskampe. Vi spiller både kampe mod internationale modstandere, der er på træningsophold i Skærbæk, og udvalgte licensklubber som f.eks. Sønderjyskes Fodbold U17 Liga hold.

https://www.youtube.com/watch?v=SfA3jZ74EBE

Sportsrejse

Som noget nyt rejser fodbolddrengene fra skoleåret 2027/2028 til Spanien. Her er rejsen todelt, hvor vi kombinerer sport og kultur. Vi har nogle dage, hvor vi er indkvarteret på Cambrils Park Resort, som er beliggende i Salou. Her har vi, ud over resortets egne faciliteter, adgang til Mediterranean Sport Hub, som er et topkvalificeret træningsområde med i alt 12 fodboldbaner plus 2 beachbaner. Her har vi de helt optimale rammer for både god fodbold og en masse andre fællesskabende aktiviteter. Salou ligger ca. 1 times kørsel syd for Barcelona, som er vores anden destination på rejsen. Her er fokus rettet mere på kultur, hvor vi både skal have rundvisning og se en La Liga kamp på Camp Nou, se Sagrada Famílía, på skolebesøg og meget mere.

Man kan læse og se mere om Cambrils Park Resort og Mediterranean Sports Hub på nedenstående links:

Vi forventer

Vi forventer, at du spiller i klub og har en seriøs tilgang til din træning. Du har trænet minimum tre gange om ugen i mindst et år, inden du starter på SINE – det kan for eksempel være to klubtræninger og en styrketræning eller tre klubtræninger om ugen. Du skal brænde for fodbold, være motiveret for at udvikle dig teknisk, taktisk og fysisk, og have lyst til at bidrage aktivt til et engageret og udviklende træningsmiljø, hvor både fællesskab og ambitioner er i fokus.

Udforsk
vores camps

Hvis du er nysgerrig efter, hvordan det er at være efterskole-elev på Sportsefterskolen SINE, så er én af vores camps lige noget for dig.

Her vil du prøve, hvordan det er at deltage i linjetræningen sammen med nogle kammerater, der brænder ligeså meget for sport, som dig. Det er næsten som at gå rigtigt på efterskole – bortset fra, at der ikke er almindelig skolegang.

Sports

CAMP

LÆS MERE

Læs mere om Sports camp

Fodbold

KEEPER CAMP

LÆS MERE

Læs mere om fodbold keeper camp

SINE

FAMILIECAMP

LÆS MERE

Læs mere om håndbold keeper camp

Individuelle samtaler

Vi evaluerer din udvikling løbende, men for at sikre kvaliteten i evalueringen afholder vi 3 formelle individuelle samtaler hen over skoleåret:

Ved den første klarlægger vi dine forventninger til det kommende år på fodboldlinjen, og sammen sætter vi mål for, hvad din rolle er i træningsmiljøet.

I samtale nr. to fastsætter vi de individuelle udviklingsområder, linket op på din position på banen.

Og i samtale nr. 3 evaluerer vi dit samlede forløb på fodboldlinjen, og om du har gennemgået den ønskede udvikling. Derudover får du mulighed for at komme med input til, hvordan SINE fremadrettet kan gøre fodboldlinjen endnu bedre for kommende elevhold.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke dansestilarter undervises der i?

På SINEs danselinje arbejder vi med en række forskellige stilarter, herunder HipHop, Contemporary, Fusion og Showdance. Du får undervisning i både grundteknik og koreografi, så du bliver en alsidig danser.

Hvad er niveaukravene for at komme på danselinjen?

Vi ønsker elever, der brænder for dans og vil udvikle sig indenfor mange stilarter. Inden opstart forventer vi, at du har en stabil grundform.

Hvilken form for fysisk træning indgår i linjen?

Udover dans får du ugentlig fysisk træning med fokus på styrke, kondition og smidighed. Dette foregår blandt andet med skolens fysioterapeut.

Hvor mange elever er der typisk på linjen?

Linjen består typisk af omkring 30 elever, hvilket skaber et tæt fællesskab og giver plads til individuel feedback, så alle kan udvikle sig som dansere.