Skip to main content

Dans på skemaet


Logo
SPORTSEFTERSKOLEN SINE

Dans på SINE 💃🕺

Følg med på Instagram

Danselinjen på SINE

På SINE’s danselinje får du 1,5 times intens og målrettet dansetræning hver dag – fem dage om ugen.

Vi har fokus på at udvikle dig til en alsidig danser med en solid grundteknik indenfor mange forskellige stilarter som HipHop, Contemporary, Fusion og Showdance.

Træningen kombineres med løb, styrke og smidighed, så du bliver stærk, fleksibel og klar til at give alt på dansegulvet. Samtidig bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi motiverer og inspirerer hinanden til at nå nye niveauer – både som dansere og som mennesker.

Daglig træning

På SINEs danselinje får du en hverdag fyldt med spændende og varieret træning, hvor du udvikler både teknik, udtryk og koreografisk kunnen. Du bliver præsenteret for mange forskellige stilarter og lærer en lang række koreografier, som skal fremvises på scenen.

Én træning om ugen dedikeres i en periode til konkurrencetræning. Her inddeles eleverne i to crews – HipHop og Showdance – hvor der arbejdes målrettet med koreografi og performance frem mod deltagelse i nogle af landets største konkurrencer.

Et af ugens øvrige træningspas er dedikeret til fysisk træning med skolens fysioterapeut. Her arbejdes der med løb, styrke og kondition, så du får de bedste forudsætninger for at kunne præstere på dansegulvet.

Hverdagen på SINE handler om passion, teknik og energi – og du får mulighed for at udfordre dig selv, lære nyt og udvikle dig til en stærk og alsidig danser.

Årets højdepunkter

Et år på SINEs danselinje er fyldt med sportslige og sociale oplevelser, der gør året uforglemmeligt. Allerede i starten af skoleåret tager vi på ryste-sammen tur, hvor du får de første sjove og mindeværdige oplevelser med linjen.

Du bliver en del af en danseforestilling på ca. 25 minutter med fælles koreografier og mulighed for solo, duo eller small group. Forestillingen tager vi med på en 3-dages turné rundt i Danmark.

På konkurrenceholdet i Showdance eller HipHop får du chancen for at stå på nogle af landets største scener og mærke spændingen ved at performe foran et publikum. Året afsluttes med DM i dans for efterskoler, hvor hele linjen fremfører en fælles koreografi og møder andre danseefterskoler.

Derudover undervises du af gæstelærere, besøger danseuddannelser, får taget professionelle dansebilleder og oplever mange sjove, lærerige og inspirerende øjeblikke med linjen.

https://www.youtube.com/watch?v=vJMcCca9R70

Sportsrejse på Danselinjen

Fra skoleåret 27/28 går danselinjens sportsrejse til London – et af årets absolutte højdepunkter på SINE.
Efter mange timer i dansesalen skal vi nu udforske storbyen, opleve kulturen og ikke mindst danse på verdenskendte studier.

Udover dansen bliver der tid til at opleve Londons livlige gader, berømte seværdigheder og stemning. Turen byder også på en professionel musical med nogle af landets dygtigste dansere.

Vi kombinerer danseoplevelser, kulturelle indtryk og fællesskab, så du får en inspirerende og uforglemmelig oplevelse.

Vores forventninger

På SINEs danselinje ønsker vi at skabe et fællesskab, hvor der er plads til forskellige erfaringer og individuelle mål. Vi forventer, at vores dansere brænder for dansen og har lyst til at udvikle sig indenfor mange forskellige stilarter. Samtidig forventer vi elever, der ønsker at styrke deres fysiske form gennem ugentlig løbe- og styrketræning.

Som elev på linjen skal du bidrage positivt til fællesskabet, så vi sammen kan opbygge et stærkt sammenhold, som danner grundlag for store sportslige præstationer.

Dance Event

Hvert år danner Sportsefterskolen SINE rammen om en stor dansefest, når vi inviterer til Dance Event – en dag fyldt med inspiration, energi og nye udfordringer.

Du bliver undervist af tre dygtige koreografer, som hver især bidrager med deres unikke stil og erfaring. Vi garanterer masser af smil, højt humør og danseglæde hele dagen.

Koreograferne varierer fra år til år, men vi udvælger altid undervisere med forskellige kompetencer, så du får mulighed for at prøve kræfter med flere stilarter og lære en masse nyt.

Dance Event er åbent for alle interesserede – mere information deles på vores Facebook-side, når vi nærmer os.

Udforsk
vores camps

Hvis du er nysgerrig efter, hvordan det er at være efterskole-elev på Sportsefterskolen SINE, så er én af vores camps lige noget for dig.

Her vil du prøve, hvordan det er at deltage i linjetræningen sammen med nogle kammerater, der brænder ligeså meget for sport, som dig. Det er næsten som at gå rigtigt på efterskole – bortset fra, at der ikke er almindelig skolegang.

Sports

CAMP

LÆS MERE

Læs mere om Sports camp

SINE

FAMILIECAMP

LÆS MERE

Læs mere om håndbold keeper camp

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke dansestilarter undervises der i?

På SINEs danselinje arbejder vi med en række forskellige stilarter, herunder HipHop, Contemporary, Fusion og Showdance. Du får undervisning i både grundteknik og koreografi, så du bliver en alsidig danser.

Hvad er niveaukravene for at komme på danselinjen?

Vi ønsker elever, der brænder for dans og vil udvikle sig indenfor mange stilarter. Inden opstart forventer vi, at du har en stabil grundform.

Hvilken form for fysisk træning indgår i linjen?

Udover dans får du ugentlig fysisk træning med fokus på styrke, kondition og smidighed. Dette foregår blandt andet med skolens fysioterapeut.

Hvor mange elever er der typisk på linjen?

Linjen består typisk af omkring 30 elever, hvilket skaber et tæt fællesskab og giver plads til individuel feedback, så alle kan udvikle sig som dansere.