Rejs med SINE
Sportsrejser
På SINE er sport vores fælles sprog – også når vi rejser.
Vores sportsrejser i Europa giver eleverne mulighed for at opleve deres sport i nye miljøer, møde andre unge atleter og få inspiration fra klubber og træningsmiljøer uden for Danmark.
Rejserne er en vigtig del af efterskoleopholdet og kombinerer sport, fællesskab og kulturelle oplevelser.
Her skabes minder, der rækker langt ud over banen.
Formålet med rejserne er tredelt:
- Sportslig udvikling
Vi ønsker at du skal møde andre unge sportsudøvere, træne i nye miljøer og få inspiration fra klubber og akademier i Europa. - Fællesskab og oplevelser
Vi ønsker at rejserne skal styrke sammenholdet gennem fælles oplevelser, samarbejde og nye udfordringer uden for hverdagen. - Kultur og dannelse
Vi ønsker at du oplever lokale miljøer, skoler og seværdigheder og får indblik i andre kulturer og måder at leve på.
Vi rejser bl.a. til:
- Spanien
- Italien
- Portugal
- England
- Nordmakedonien
- Island
- Tjekkiet
Samt ekstra sprogrejser og internationale aktiviteter for International Class (Irland) og Goethe Deutsch (Tyskland) .
Læs mere under de enkelte sportslinjer og faglige retninger, for at se hvor din rejse går hen.
Skituren
Skituren er et af årets helt store højdepunkter! Alle skolens elever og lærere tager med på tur til Järvsö i Sverige i Sverige, som er perfekt til en efterskolegruppe som vores. Her er det sociale i højsædet, og der er udfordringer for alle, uanset om du er nybegynder eller øvet på ski.
Boform og madlavning
Turen er som en slags skilejrskole, hvor vi skaber en sjov og fælles oplevelse for hele skolen. Her får du mulighed for at lære nye kammerater at kende og styrke allerede eksisterende relationer. Vi bor i hytter på kryds og tværs af den normale hus-struktur fra SINE, og alle er med til at tage ansvar for måltiderne. Køkkenet forbereder ingredienserne hjemmefra, og I tilbereder selv maden, som skolens køkken har forberedt hjemmefra
Skiløbet
Undervisningen af nybegyndere varetages af SINEs skilinjeelever. Mere øvede elever får undervisning af uddannede skiinstruktører fra Danmark, primært tidligere skilinjeelever, som har videreuddannet sig til et endnu højere niveau. På den måde får alle – uanset niveau – både udfordringer og hjælp til at udvikle deres skiløb.
