Moderne faciliteter til sport, træning og fællesskab på SINE
På SINE skaber vi de bedste rammer for elever, der brænder for deres sport. Som ambitiøs sportsefterskole prioriterer vi moderne og funktionelle faciliteter, der understøtter både den daglige træning og elevernes sportslige udvikling. Derfor arbejder vi løbende på at udvikle og forbedre vores sportsfaciliteter.
Samtidig lægger vi stor vægt på gode undervisningsfaciliteter og inspirerende rammer for skolens sociale liv. De fysiske omgivelser er en vigtig del af hverdagen på SINE og bidrager til både læring, trivsel og stærke fællesskaber.
Få et overblik over vores faciliteter i oversigten nedenfor, og klik dig videre for at læse mere om de enkelte faciliteter.
Gå på udkig i vores faciliteter
Goal Station
Goal Station er en kunstbane, der indeholder en række elementer, som er koblet til en app. Det er en af de førende teknologier inden for fodboldtræning og giver mulighed for både fysisk og teknisk udviklende træning på højt niveau – på en engagerende og underholdende måde.
Driving range og bunkers
For at kunne træne både det korte og det lange spil på skolen, har vi anlagt en delvist overdækket driving range og to bunkers på matriklen. Disse faciliteter benyttes ofte i træningstiden og golfeleverne kan frit benytte dem i fritiden.
SINE Mountain Range
SINE Mountain Range består af to bjerge: Mount SINE og SINE Toppen. Disse bjerge er skilinjens hjemmebane og mange har landet deres første 180 eller 360 derude. Bjergene bruges til teknisk træning, pukkelskiløb samt freestyle i linjetiden og ski-eleverne bruger det flittigt i deres fritid.
Se filmen hvor eleverne fortæller om at køre på ski på Mount SINE
Helårsbane med kunstgræs
Fodboldlinjerne har gode udendørs træningsmuligheder hele året på kunstbanen.
Se kunstbanen i spil i denne flotte film om Fodboldpigelinjen
Sportshaller
Vi har adgang til 4 moderne sportshaller i Klosterhallen, som bruges i den daglige træning for særligt håndbold, badminton og dans. De andre linjer har også adgang og benytter dem, når det passer ind i deres program. Det er også her hele skolen samles til fællesmøder, forældrearrangementer, danseshow, håndboldkampe, sociale arrangementer og meget mere.
Se hallerne i den flotte film om Badmintonlinjen
Fitness
Fitnesscenteret bruges flittigt af sportslinjerne i linjetræningen. Mange bruger også fitnesscenteret i deres fritid til ekstra træning og socialt samvær. Udstyret er en blanding af maskiner og frivægte.
Se den flotte film om fitnesslinjen og hør eleverne fortælle om livet på linjen.
Udendørs fællesarealer
Eleverne bor i en lille baraklandsby, med en række udendørs fællesarealer, hvor de kan mødes og være sammen.
Indendørs fællesarealer
Udover fællesrum i elevhusene, har skolen også et større fællesrum, som er samlingssted for eleverne i fritiden. Her er der tid og plads til at kunne slappe af i sofaerne, se TV, spille playstation, bordtennis og pool samt studerer SINEs berømte kærestevæg.
Padel- og tennisbaner
Ved siden af Klosterhallen har eleverne mulighed for at spille padel og tennis i deres fritid.
Fodboldbaner
Vi har flere velplejede fodboldbaner til rådighed samt en opvisningsbane med tilhørende tribune, når der spilles kamp. Banerne bruges flittigt til fodboldtræning, til diverse aktiviteter samt i fritiden.
Oasen – events, basketbane og Teqball borde
Et af samlingspunkterne i skolens udearealer er Oasen, hvor der kan laves aktiviteter med en større elevflok og eleverne mødes for at spille basket og Teqball.
