Og fællesskab i hjertet
Fodbolddrengelinjen på SINE
Fodbolddrengelinen på Sportsefterskolen SINE er for dig, der brænder for fodbold og vil tage dit spil til næste niveau.
Vi har træning med høj intensitet og fokus på både din personlige og sportslige udvikling.
Vi træner fem gange om ugen med træningspas på op til 90 minutter, hvor kvalitet og engagement er i centrum.
Vores dedikerede og veluddannede trænere har erfaring fra de øverste licensmiljøer i Danmark, og vi råder over faciliteter, der sikrer optimale træningsforhold året rundt.
Daglig træning
Træningen på SINE tager udgangspunkt i vores spillestil, hvor vi uddanner fodboldspillere, der tager initiativ – både med og uden bold. Vi stiller krav til hinanden og arbejder ud fra et fælles ønske om at blive bedre hver dag.
Energi, ambitioner og fællesskab er nøgleord i vores træningsmiljø.
Når du kommer på SINE så bliver du en del af et unikt træningsmiljø, hvor der både er fokus på at kunne præstere nu og her, men også på at kunne udvikle detaljerne i dit spil over tid.
Indholdet i træningen er varieret og du vil i løbet af træningsugen både deltage i hold- og spillestilstræninger, individuel positionsspecifik træning og styrketræning i skolens eget fitnesslokale, hvor der arbejdes med skadesforebyggende træning og individuel fysisk udvikling.
Spillernes kondition og fysiske udvikling bliver også regelmæssigt testet gennem skoleåret så du hele tiden kan følge din udvikling ligesom dine hjemmekampe bliver optaget med Veo.
På SINE bliver du en del af et miljø, hvor du kan udvikle dig både som spiller, holdkammerat og menneske.
Samarbejdespartnere
Samarbejdspartnere og forløb i Sønderjyske Fodbold.
SINE er stolte af at være samarbejdspartner med Sønderjyske Fodbold.
Fodbolddrenge linjen har et formaliseret samarbejde med Sønderjyske Fodbold, hvor de dygtigste af vores elever får muligheden for at komme i træningsforløb hos Sønderjyske Fodbolds U17 ligahold.
I samarbejde med Sønderjyske Fodbold arrangerer vi både et træningsforløb i efteråret og foråret. Begge træningsforløb strækker sig over flere uger.
Kampe og turninger
Skoleliga 1
SINE er repræsenteret i den bedste efterskole række, hvor vi spiller mod de bedste efterskoler i Danmark.
DBU U17 liga 1
SINE deltager også i den højeste række i DBU Jylland og DBU Fyn regi – U17 Liga 1.
Her spiller vi mod klubhold der er repræsenteret i licenssystemet.
DM kval og DM finalestævne for efterskoler
SINE deltager naturligvis i DM for efterskoler.
Først er der regional kvalifikation i efteråret og derefter kommer selve DM stævnet i maj.
DM er naturligvis det største at vinde som efterskole da man konkurrerer med samtlige andre efterskoler i landet.
Udover regelmæssig deltagelse ved DM finalestævnet, og en lang række af semifinalepladser gennem årene, så er det lykkedes SINE at vinde DM i 2010.
Serie A
Er en turnering for efterskoler. Turneringen er en regional turnering hvor der spilles kampe mod en række skoler fra det Syd- og Sønderjyske område.
Turneringen spilles både i efteråret og foråret.
Træningskampe
Henover skoleåret arrangerer vi også en del træningskampe.
Vi spiller både kampe mod internationale modstandere der er på træningsophold i Skærbæk og udvalgte licensklubber som f.eks. Sønderjyskes Fodbold U17 Liga hold.
Kampgaranti
Når du bliver en del af SINEs fodboldlinje så er du også garanteret minimum at spille 15 kampe.
At spille kampe og repræsentere SINE på hjemmebane foran 300 tilskuere er en unik oplevelse som alle der passer deres træning fortjener.
Sportsrejse på fodboldlinjen
MIAMI – Fodboldrejse med kulturoplevelser
Fodbolddrengenes uforglemmelige fodboldrejse går til solrige Miami.
Et af fodboldlinjens absolutte højdepunkter hvert år er rejsen til Miami, hvor der er kampe mod stærke internationale modstandere bl.a har vi flere gange spillet mod Miami FC U17 hold.
Udover en stærk matchning så er kampene i Miami også utrolig lærerige da det er spændende både for trænere og spillere at opleve en anden fodboldkultur og en anden måde at spille spillet på.
Indkvarteringen i Miami er på hotel tæt på lufthavnen og udover fodboldtræning og fodboldkampe så er der også kulturoplevelser på programmet.
- Everglades National Park
Oplev alligatorer og vilde sumpområder på airboat-tur - DRV PNK Stadium
Hvor vi ser fodboldkamp med Inter Miami CF og Messi. - Kaseya Center
Arena hvor vi ser basketballholdet Miami Heat (NBA) spille kamp. - Unikt skolebesøg på
Palmer Trinity School
Vi forventer
- At du spiller i en klub og træner minimum fire gange om ugen inden du starter på SINE
- At du er træningsparat, det er en forudsætning for din udvikling
- At du er konkurrenceorienteret og har vindermentalitet
- At du er engageret i din udvikling, holdets udvikling og fællesskabet på fodboldlinjen.
Individuelle samtaler
Vi evaluerer din udvikling løbende, men for at sikre kvaliteten i evalueringen afholder vi 3 formelle individuelle samtaler henover skoleåret:
Ved den første klarlægger vi dine forventninger til det kommende år på fodboldlinjen, og sammen sætter vi mål for hvad din rolle er i træningsmiljøet.
I samtale nr. to fastsætter vi de individuelle udviklingsområder linket op på din position på banen.
Og i samtale nr. 3 evaluerer vi dit samlede forløb på fodboldlinjen, og om du har gennemgået den ønskede udvikling. Derudover får du mulighed for at komme med input til hvordan SINE fremadrettet kan gøre fodboldlinjen endnu bedre for kommende elevhold.

