Skip to main content

Badminton på skemaet


Logo
SPORTSEFTERSKOLEN SINE

Badminton på SINE 🏸

Følg med på Instagram

Badmintonlinjen på SINE

Er badminton din store passion, og drømmer du om at kunne træne hver dag i et helt skoleår? Så er SINEs badmintonlinje garanteret noget for dig!

På SINE har du muligheden for daglig træning med et højtuddannet trænerteam som giver dig muligheder for at udvikle dig indenfor det potentiale du besidder.

På SINEs badmintonlinje elsker alle badminton og går op i det med liv og sjæl. Det er svært ikke at blive smittet af stemningen, der altid er god, når vi træner i hallen – og vi har et fantastisk fællesskab omkring sporten

Daglig træning

Du træner 5 gange i ugen, og vores ugeprogram er struktureret ud fra et princip om at træne teknisk, taktisk og fysik, samtidig med at vi har fokus på de forskellige kategorier.

I vores træning lægger vi stor vægt på:

  • At du ønsker at udfordre dig selv
  • Taktisk og teknisk træning
  • Individuel fokus, så du får netop den træning du har behov for
  • Fysisk, styrkemæssig og mental træning
  • At du giver dig selv fuldt ud til hver træning
  • God stemning i hallen
  • Godt kammeratskab og samarbejde

Samarbejdespartnere

På SINE har vi flere forskellige badmintonsamarbejdspartnere. Både Aabenraa (Team Syd) og Badminton Esbjerg er blandt de klubber, vi arbejder tæt sammen med. Disse samarbejder giver os muligheden for at give vores bedste spillere en sparring på et niveau, der er højere end det, de møder i dagligdagen på SINE.

Årets højdepunkter

I løbet af årets på SINEs badmintonlinje, vil man få flere forskellige uforglemmelige oplevelser. Herunder sportsrejsen, stævner, linjeture og holdkampe i efterskoleregi. Vi forsøger at tage til et månedligt stævne, hvor vi som linje tager afsted sammen fra skolen. Dette er med til at danne et stærkt fællesskab på kryds og tværs af både niveauer og køn. Det samme er gældende for holdkampe. Her stiller vi alle de hold, som årgangene tillader og spiller imod andre efterskoler rundt i hele landet.

Udover den badmintonmæssige udvikling, fylder den menneskelige udvikling rigtigt meget på linjen. Vi vil gerne udvikle mennesker, såvel som badmintonspillere. Det relationelle på badmintonlinjen, dyrkes på flere måder – herunder linjeture. Årets linjeture er varierende, men byder som oftest på en fysisk aktivitet, fælles spisning og efterfølgende en Ligakamp i Højbjerg.

https://www.youtube.com/watch?v=Q6KQdsZ1fVM&t=11s

Sportsrejse på Badmintonlinjen

Fra skoleåret 27/28 går badmintonlinjens sportsrejse til Spanien – et af årets absolutte højdepunkter på SINE. Vi skal træne med nogle af Spaniens bedste ungdomsspillere, samtidig med at vi får muligheden for at udforske den spanske kultur.

Vores forventninger

På SINEs badmintonlinje ønsker vi at skabe et træningsmiljø, hvor der er plads til forskellige erfaringer, niveauer og individuelle mål. Vi forventer, at vores spillere brænder for badminton og har lyst til at udvikle sig indenfor det potentiale de besidder. Samtidig forventer vi elever, der ønsker at styrke deres fysiske form gennem ugentlig løbe- og styrketræning.

Vores højtuddannede trænerteam tager udgangspunkt i netop dit niveau og fokuserer meget på, hvad netop DU har behov for at udvikle, så du kan opnå dit fulde potentiale. Vi forventer du er turneringsaktiv, såvel i holdturneringen som i individuelle turneringer i din hjemklub, inden du påbegynder dit efterskoleophold.

Hvad siger de tidligere elever?
Pil

Træningen på SINE var altid god, med 5 træninger i ugen. 3 forskellige træninger, hvor man altid blev sat til nye, gode og spænende øvelser. Udover træningen spillede vi holdkampe mod andre efterskoler fra nært og fjernt, og nogle af gangene hvor vi skulle spille langt væk, lavede vi en større tur ud af det med overnatning. Et af de helt store højdepunkter i skoleåret, var turen til Malaysia. Dette var en helt fantastisk tur, med en ny spænende kultur, træning på et helt nyt niveau og en masse frihed til at opleve landet. Jeg syntes at det var det bedste år i hele mit liv, med god træning, sjove øjeblikke og venner for livet.

Mathias Hundrup23/24 elev

Et år du aldrig glemmer

Et år på Sportsefterskolen Sine er en fantastisk mulighed for at lære at være selvstændig, opnå sociale færdigheder, mens man intenst træner sport. Da dine trænere både kan være din lærer og kontaktperson, føler du dig straks tryg omkring dem. De er meget gode til at tale om alt fra sport til hvordan du generelt har det.

På badmintonlinjen bruger vi meget tid sammen uden for de normale træninger. Weekendturene til turneringer og holdkampe spiller en stor rolle i at udvikle gode relationer med både dine jævnaldrende og trænerne. Derudover bidrager turen til Malaysia også til den fantastiske oplevelse og giver dig minder for livet.

Udforsk
vores camps

Hvis du er nysgerrig efter, hvordan det er at være efterskole-elev på Sportsefterskolen SINE, så er én af vores camps lige noget for dig.

Her vil du prøve, hvordan det er at deltage i linjetræningen sammen med nogle kammerater, der brænder ligeså meget for sport, som dig. Det er næsten som at gå rigtigt på efterskole – bortset fra, at der ikke er almindelig skolegang.

Sports

CAMP

LÆS MERE

Læs mere om Sports camp

SINE

FAMILIECAMP

LÆS MERE

Læs mere om håndbold keeper camp

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er niveaukravene for at komme på badmintonlinjen?

Vi ønsker elever, der brænder for badminton og har et teknisk og taktisk fundament at bygge videre på. Vi forventer man er turneringsaktiv i såvel individuel og holdturneringen.

Hvilken form for fysisk træning indgår i linjen?

Udover badminton får du ugentlig fysisk træning med fokus på styrke, kondition og smidighed. Dette foregår blandt andet med skolens fysioterapeut.

Hvor mange elever er der typisk på linjen?

Vi er mellem 20 og 30 på linjen. Typisk omkring 10 piger og resten drenge.

Skal man flytte sin spillertillladelse?

Ja, man flytter sin ungdomslicens til SINE, men kan stadig spille senior holdkamp for hjemklubben.